Advertisement

Acetylsalicylsyre 

Acetylsalicylsyre

Acetylsalicylsyre er et stof, som oftest bruges til lindring af smerte som for eksempel hov

Acetylssyre 2 .png
Acetylsalicylsyre, også kaldet ASA Acetylsalicylic acid, 2-acetoxybenzoic acid. 2- Acetoxbenzoesyre.

edpine og muskelsmerter. Der ud over er stoffet også febernedsættende og antiinflammatorisk.

Acetylsalicylsyre kaldes også i daglig tale Aspirin.

Acetylsalicylsyre er esteren fra salicylsyren sammen med eddikesyre.

Den smertestillende og febernedsættende effekt:

Den smertestillende effekt kommer af at acetylsalicylsyren virker på områder i hjernen, hvor smerteoplevelser er tilknyttet. Ligeledes virker acetylsalicylsyre også i et andet område i hjernen som hedder hypothalamus, derved virker acetylsalicylsyre også febernedsættende.

Acetyl.png

Andre effekter af acetylsalicylsyre:

Acetylsalicylsyre virker også blodfortyndende, da det har en effekt på koaguleringen af blodet. Derfor bruges stoffet også til forebyggelse af blodpropper i hjerte og hjerne. Der ud over virker acetylsalicylsyre også på slimhinden i mavesækken, på nyrerne og i lungerne. Dette er dog ikke nogle nyttige effekter, og derfor resulterer det ofte i bivirkninger.

Hvem kan bruge acetylsalicylsyre ?

Da acetylsalicylsyre bruges til lindring af lettere smerte, er det ideelt til behandling af for eksempelvis betændelser i led og muskler, gigt, tandpine, menstruationssmerter og feber.

Der ud over kan det også bruges til personer med høj risiko for blodpropper. 

Historien bag acetylsalicylsyre

Acetylsalicylsyre er et af de mest velkendte og populære lægemidler i både Danmark og i udlandet.

Eftersigende skulle historien om acetylsalicylsyre begynde i det gamle Grækenland omkring 400 år før Kristi fødsel.

I det gamle Grækenland ordinerede Hippokrates et pulver lavet af pilebark, som havde en mertelindrende og febernedsættende virkning. Eftersigende skulle der lige siden være bruget ekstrakter af pilebark til lindring af smerte, gigt og feber.

Det tog dog over 2000 år at finde det aktive stof i pilebarken, som havde alle disse egenskaber. I 1828 udvandt den tyske farmakolog Johann Andreas Buchner en meget lille mængde bittert-smagende gule krystaller fra pilebarken. Johann Andreas Buchner valgte at kalde stoffet salicin. Stoffet var svært at oprense, og hårdt for maven.

I 1853 løste franskmanden Charles Frédéric Gerhardt dog det problem. Han fortyndede stoffet med natrium og acetylklorid. Charles Frédéric Gerhardt havde ingen ambitioner med stoffet som et lægemiddel, og lod derfor projektet ligge.

I et forsøg på at finde en skånsom behandling af hans fars ledgigt, og i 1897 fremstillede kemikeren Felix Hoffmann stoffet i en ren og stabil form ved hjælp af hans videre arbejde med Gerhardts formel.

Links:

v https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-

aa/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/acetylsalicylsyre/

v http://www.menneskerogmedicin.dk/vidensbank/fortaellinger-fra-a-aa/acetylsalicylsyre

v http://www.biosite.dk/leksikon/acetylsalicylsyre.htm

v http://www.hjerteforeningen.dk/hjertesygdomme/medicin/acetylsalicylsyre/

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.