Anvendelsen af kromatografi blev første gang beskrevet omkring år 1900, og den russiske botaniker Michael Tsvet (1872-1919) tilskrives æren for opdagelsen. I 1903 og de følgende år beskrev han adskillelsen af en række plante-farvestoffer ved hjælp af væskekromatografi, men teknikken blev set bort fra, og først i 1930 blev den genoptaget. Det egentlige gennembrud kom i 1940 med A.J.P. Martins og R.L.M. Synges beskrivelse af væskekromatografi, for hvilket de i 1952 modtog nobelprisen i kemi.
Metode
HPLC (High Performance Liquid Chromatography) en kemisk analyse metode, hvorpå man benytter polariteten af acetylsalicylsyren, til bl.a. at adskille den fra andre stoffer, der er tilstede i blandingen. HPLC bruges til at adskille stoffer, samt opdage og identificere disse.
[]
HPLC - systemet fungerer ved, at en væske pumpes igennem en injektionsventil, en kolonne og en detektor under højt tryk. Ved injektions-ventilen bliver en lille prøvemængde ført ind i væsken, som ofte betegnes ved mobilfasen, da den bevæger sig gennem kolonnen. I kolonnen bliver prøvens komponenter adskilt på kolonnens stationære fase (kolonnematerialet) og ført videre til detektoren, som ofte er en ultraviolet (UV) detektor, der registrerer komponenterne.
Der findes to former for HPLC:
Normal fase - kromatografi var den første type af HPLC som blev udviklet. Denne metode adskiller forskellige stoffer baseret på deres affinitet for et polært overflade, som er baseret på en evne til at engager sig i polære reaktioner. Fasen anvender en ikke - polær mobil fase og fungerer effektivt til at separere letopløselige stoffer i ikke - polære opløsningsmidler.
Reverse fase - kromatografi har en ikke polær fase og en vandig, moderat polær mobil fase.
Smeltepunkt[]
Definition af smeltepunkt
Smeltepunkt er når et stof ændre tilstandsform fra fast til flydende form. Smeltepunktet variere fra stof til stof, og der er forskellige faktor som spiller ind fra smeltepunktet fra stof til stof.
Vi benytter smeltepunktet til kvalitativt at bestemme renheden af vores produkt. Acetylsalicylsyre har et smeltepunkt på 135 grader i helt ren form. Vi benyttede et smeltepunktsapparat, hvor vi placerede en lille del af produkt i apparatet og observerede ændringerne i produktet i takt med temperaturstigningen. Jo tættere smeltepunktets temperaturen var på det oprindelige smeltepunkt for acetylsalicylsyre desto renere var produktet.
Fremstilingen af et fuldstændigt rent produkt vil være meget svært under de forhold vi har arbejde under - eksempelvis har vi været under et tidspres og kliniske arbejdsforhold. Produktets smeltepunkt var på 128,5 grader hvilket indikere at vores produkt ikke var 100 % rent.
TLC[]
TLC (Tyndtlagschromatografi) en er en kromatografisk seperationsteknik, som kan bestemme forskellige materialers kemiske sammensætninger. I denne teknik benyttes en TLC plade som er af et inaktivt materiale som enten kan være af glas eller kraftigt aluminiumsfolie. Denne plade er belagt med et ganske tyndt lag af et polært, vandgennemtrængeligt (men uopløseligt) materiale. Udover cellulose bruges bla. silicagel, da der er en kemisk forbindelse mellem silicium og oxygen.
Kromatografisk metode:
TLC pladerne hvor der er lavet markeringer over hvor langt stofferne hver især er løbet ud fra de 3 forskellige løbevæsker.
Kromatografi går ud på at få stofferne i en blanding til at bevæge sig med forskellige hastigheder hvor de herefter vil blive adskilt. Afhængigt af hvor langt de ”rejser” op af pladen og hvor langt de adskilles kan man identificere blandingen TLC pladen har, befandt sig i.
TLC pladen under UV-lyset hvor man kan se hvor meget stofferne er "Løbet".
TLC pladen, nede i den selvvalgte løbevæske.
Løbevæsken:
Løbevæsken er det der hjælper med at adskille stofferne. Den kan sammensættes på tusindvis af forskellige måder, men det er vigtigt at de stoffer man ønsker at adskille, bliver opløst i forskellige blandinger, da den bedste sammensætning af blandingen kun findes ved forsøg. Løbevæsken har den påvirkning at hvis det er en upolær væske vil den trække de upolære stoffer længst og således det samme med polær væske.
Fremgangsmetode:
Lidt oven for den nederste kant på TLC-pladen placerer man den ønskede stofprøve. Det er i reglen en dråbe af en opløsning, der indeholder to eller flere stoffer, som man ønsker at adskille. TLC-pladen med stofprøverne sættes lodret ned i et kar med en smule væske i bunden. Pladerne bliver stående i væsken, til belægningen på pladen, har trukket løbevæsken op ad pladen, til den er ca. 1 cm fra top. Løbevæsken flytter dråberne med stofprøven op ad pladen.
Der vil være forskel på hvor langt stofprøverne har flyttet sig, efter stofprøverne og løbevæskens polaritet. Man har dermed mulighed for, ud fra hvor langt stofmængden har flyttet sig og hvor meget dråberne er flyttet fra hinanden, at finde ud af hvad blandingen består af.
